Quantcast
Channel: Frida Elm » hygge
Viewing all articles
Browse latest Browse all 2

Sol og badning i Indien

$
0
0

De seneste dage har været noget af en omvæltning rent vejrmæssigt. Efter at have brugt vintertøj de seneste måneder, kan jeg nu nøjes med sommerkjole og badetøj her i Indien, hvor vi er nu.

Dagene inden vi skulle rejse, stod først og fremmest på hygge indendørs, da det var rigtig koldt udenfor. Forrige tirsdag var jeg på besøg hos Ellinor efter børnehave. Her spiste jeg også aftensmad.

Weekenden inden vi skulle af sted, stod også på masser af hygge. Fredag var mor i teatret, så Vilde og jeg var hjemme med far. Her fik vi pizza og spiste fredagsslik.

Lørdag havde vi en rigtig god hjemmedag, hvor vi spillede “memo”, “hvem er hvem” og “Uno” – og jeg vandt det meste af tiden. Til gengæld blev jeg lidt sur, når jeg tabte. Det bedste var dog, at jeg havde nattøj på hele dagen.

Søndag var Ellinor på besøg. Og mandag kom Heidi og Svend.

Om tirsdagen var der faldet rigtig meget sne, så der havde vi sneboldkamp i børnehaven. Og bagefter var jeg til capoeira.

Både onsdag og torsdag var Vilde på besøg i børnehaven. Om torsdagen var jeg dog ikke sammen med hende, for der var jeg i storegruppe.

Fredag var så sidste dag inden vores rejse. Derfor delte jeg figenstænger og mandariner ud. Og alle fik et ordentligt kram – ikke mindst Ellinor, som blev krammet flere gange, da jeg blev hentet (af både mor og far).

På vejen hjem fra børnehave blev Vilde og jeg trukket på kælk – hvilket er noget af en kontrast til det vejr, som vi har nu. Resten af dagen blev brugt til at gøre klar til rejsen. Jeg var dog ret træt og sov meget hurtigt.

I lørdags tog vi så af sted på en længere rejse mod Indien. Efter at have pakket de sidste ting, tog vi en taxa til lufthavnen. Her mødtes vi med Olivia, Jolie, Zandra og Shyam, som vi skulle følges med i flyet. De skulle til et andet sted i Indien, men i næste uge skal vi mødes med dem og være sammen i længere tid.

Den første del af turen gik til Doha. På vejen jeg iPad og sad også lidt sammen med Olivia. I Doha sagde vi så farvel til de andre, inden vi selv skulle flyvere videre til Kerala i Indien.

Selvom klokken var blevet mange, så havde jeg lidt svært ved at sove i flyvemaskinen. Heldigvis havde vi seks sæder til os fire, så jeg kunne ligge helt ned – og det blev da også til et par timers søvn.

I Indien blev vi hentet i bil – og her sov jeg også en smule, mens vi kørte den sidste times tid til vores hotel her i Varkala.

Vi ankom til vores hotel tidligt om morgenen Indisk tid (og midt om natten dansk tid). Derfor kunne vi heller ikke få vores værelse lige med det samme. Så vi fandt et par sofaer, hvor Vilde og jeg kunne sove.

Efter et par timer var vores værelser klar, og så kunne vi spise morgenmad og tage den første svømmetur i poolen. Bagefter sov vi alle fire middagslur i tre timer – selvom jeg til at starte med ikke mente, at jeg var træt.

Dagen sluttede af med, at vi gik til stranden med en is. Her fik Vilde og jeg rigtig meget opmærksomhed. Alle ville sige hej, røre ved os og tage fotos. Efterhånden har jeg fundet ud af, at de bliver så glade, hvis jeg vinker og måske endda lader dem tage et foto – så det gør jeg for det meste.

Aftensmaden blev spist på en restaurant ved vandet med en flot solnedgang. Og så var det ellers hjem og i seng – kl. 20.45 indisk tid.

Næste dag vågnede jeg kl. 8 – og så spiste vi morgenmad og gik til poolen. Senere hyggede jeg på værelset, mens Vilde sov middagslur. Sidst på dagen var vi igen ved stranden, hvor vi spiste på den samme restaurant. Og da jeg kendte stedet, var jeg heller ikke bange for at gå lidt rundt selv og ikke mindst fjolle med tjenerne. Og da vi havde spist, tog vi en tuktuk tilbage til hotellet.

Tirsdag var lidt en variation over de andre dage. Vi kom lidt sent af sted, så i stedet for morgenmad på hotellet, tog vi til et andet sted her i Varkala, der ligger højt oppe på nogle klipper. Her spiste vi tidlig frokost, og bagefter tog vi tilbage til poolen.

Om eftermiddagen var vi igen på stranden og spiste mad på naborestauranten til stedet, hvor vi havde spist de forrige dage.

Onsdag vågnede jeg allerede kl. 6.45, mens eller skete der ikke så meget nyt. Mens Vilde sov var jeg ved poolen med far. Her trænede jeg med min snorkel, og efter lidt instruktioner, kunne jeg efterhånden svømme rigtig langt under vandet.

Frokosten blev spist ved stranden, og bagefter tog vi til selve Varkala for at handle lidt – og spise en is. Eftermiddagen blev brugt på værelset og aftensmaden blev spist på hotellet.

I går var jeg oppe allerede kl. 6, da jeg blev vækket af Vilde. Hun var meget træt og fik derfor en tidlig lur – og sov 3,5 timer. Imens gik mor og jeg en lang tur på stranden, hvor jeg også fik badet lidt. Og bagefter var vi ved poolen.

Om aftenen tog vi igen en tuktuk til klipperne, hvor vi først gik en tur – og jeg fik en lille æske. Bagefter spiste vi aftensmad der, inden vi tog hjem i seng.

I dag har vi også været ved poolen – og mon ikke resten af dagen bliver nogenlunde den samme som de forrige.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 2

Latest Images

Trending Articles


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Knabstrup krus landmand serie


Tebreve med hæklede blomster


Flandre Scarlet (Touhou)


SKE48 – Pareo wa emerald – PV_HQ


Koshigaya Komari (Non Non Biyori)


Cat & Nazrin (Touhou)


Akaza Akari (Yuruyuri)


Kaname Madoka & Akemi Homura (Puella Magi Madoka Magica)


Hachikuji Mayoi (Bakemonogatari)


Nishizumi Maho (Girls und Panzer)


Motor startet im warmen Zustand schlecht. HILFE!


NMB48 – Bokura no Eureka (Dance Version) [2013.06.19]


Flandre Scarlet (Touhou)


Minami Kotori? (Ai Mai Mi)


Dance


Mushroom Dance


Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Misaka Mikoto (Toaru kagaku no railgun)


Sælges: Sony Cdp-X559es (CD-afspiller)